Bo Gunge

Bo Gunge: For Guitar

Skrevet til guitaristen Frederik Munk Larsen, til brug for hans “Klangveje” – projekt, del 2, sommeren 2019, hvor han over nogle uger vandrede på tværs af det sydlige Danmark og gav koncerter undervejs. I lighed med andre soloværker jeg har skrevet, “For Cello” og “For Piano”, benytter dette stykke sig af spilleteknikker, der er karakteristiske for instrumentet, -også i traditionel og historisk kontekst. Billedet af en “nordisk” vandrer, der er kommet til “syden”, kan godt bruges. Selvom Frederik er fra Aarhus, og Ribe ikke er Sevilla.

Som titlen antyder, er det ikke den primære opgave for dette stykke, at afspejle filosofiske eller eksistentielle tanker. Men der er lidt alligevel. Det handler om automatisering. I hvilket omfang kommer kunstig intelligens til at hjælpe og udfordre os komponister i tiden, der kommer?

I stykket interesserer jeg mig for menneskelige ting. (Det gør jeg også lidt i virkeligheden). Jeg interesserer mig for, at man kan følge dét helt enkle musikalske motiv, eller den idé, som stykket er bygget op af, igennem de forandringer og udviklinger der sker. At man kan mærke en menneskelig forestillingsverden bagved. Og at der sidder et menneske ved instrumentet og befrugter de musikalske ideer med sin egen kunstneriske praksis, og det levede liv, som ligger bag. Men alle disse ting har mit stykke tilfælles med en megen stor mængde af historiske værker. Og det, som er kendt og velbeskrevet, det kan automatiseres. Spørgsmålet må da formuleres: Kunne dette stykke have været frembragt af en kunstig intelligens?

Biografi:

“Bo Gunge er cand. mag. i musik og drama fra Aarhus Universitet og har en diplomeksamen i komposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han har modtaget flere priser, har været huskomponist for Sønderjyllands Symfoniorkester og har samarbejdet med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkesteret og Den Jyske Opera.

Bo Gunge har komponeret inden for mange genrer, bl.a. operaerne Orfeus elsker Eurydike (2004) og Orkestergraven (2012), Requiem (2004), orkesterværkerne Symfoni (2006), Koncert for obo og orkester (2002) og Passager (1999), kammermusik samt mange korværker, f.eks. Månebryllupssange (1993), Alting har en tid (2002) og Kor72-jubilæumsværket Det værste og det bedste (2012). Bo Gunge arbejder også med cross-over genrer f.eks. korværket Isbrand (1992) med jazzmusikeren Pierre Dørge og Stjernekoncert (2002) som multimedieforestilling på Steno Museets planetarium. Bo Gunges inspiration spænder fra astrofysik til litteratur, historier, myter og religion”