Signe Lykke

V I I R S

Hvad betyder mørket for os? Hvad sker der, når linierne mellem nat og dag gradvist udviskes? Hvilken effekt har lys og mørke på vores sociale adfærd?

V I I R S, eller “Visible Infrared Imaging Radiometer Suite” er navnet på en satellit-sensor udviklet af NASA. Ved hjælp af data fra VIIRS har et internationalt team af forskere fundet frem til, at kunstigt oplyste overflader på jorden vokser og spreder sig alarmerende hurtigt. Denne udvikling kaldes “lysforurening”. Lysforurening er en samlet betegnelse for en række negative effekter ved menneskeskabt lys og påvirker alt fra bakterier til pattedyr, herunder mennesker.

I selskab med trommeslager Anders Bach og guitarist Lasse Ziegler har den danske komponist Signe Lykke skabt et symfonisk værk i tre satser, der klangligt undersøger lysets materiale. Værket deler navn med førnævnte satellit-sensor. Musikken arbejder med mange forskellige tekstur-flader somen verden set fra oven: et stort, tæt spundet spindelvæv bestående af landegrænser, højdedrag, små veje og søer. En række forbindelser, der alle ændrer karakter, alt efter hvor tæt du vælger at nærme dig. I forbindelse med skabelsen af “VIIRS” indgik Signe Lykke et samarbejde med DARK SKY PARK Møn. “Dark Sky” er et amerikansk begreb, som beskriver en nattehimmel med ganske lidt eller ingen lysforurening. En sådan nattehimmel er karakteriseret ved, at stjernerne kan ses i tusindtal og nattemørket er særligt mørkt. I 2016 ansøgte Vordingborg kommune om en international Dark

Biografi

Signe Lykkes musikalske virke afspejler hendes noget atypiske baggrund som uddannet sanger fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og klassisk komponist fra Trinity Conservatoire of Music i London og College of Fine Arts i Austin, Texas. Signe debuterede fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i november 2018 i Århus Musikhus med det 60-minutter lange værk “V.I.I.R.S”. Hendes musik bærer ofte præg af en nysgerrighed for det tidløse og intuitive, med et særligt øje for tekstur. Signe arbejder i skrivende stund på en to timers lang opera ved navn Nordkraft bestilt af Copenhagen Opera Festival med premiere i august 2020. Blandt fremtidige projekter foreligger en violinkoncert for koncertmester hos DR symfoniorkester Christina Åstrand, et nyt korværk til prisvindende Ars Nova, et orkesterværk for mundharmonika og symfoniorkester samt et værk til Concerto Copenhagen.